Børn & Ungdomshold

I Ringe Boldklub har vi et målsætning om at være repræsenteret i alle ungdomsrækker - ligefra U5 til U19.

Vores koncept om Børne- og Ungdomsfodbold er beskrevet i "Den Blå Tråd" som du kan læse mere om her.

I 2009 blev Ringe Boldklub tildelt tildelt titlen "Årets Børnefodboldklub" i Danmark med begrundelsen:

 "Klubben har sat fokus på den gode børnetræning, og arbejder målrettet med at rekruttere både forældretrænere og unge assistenttrænere. Klubben har ydermere sat skarpt fokus på Fair Play overfor både spillere, trænere og forældre.

Endvidere blev der lagt vægt på, at Ringe Boldklub har formået at etablere et fint samarbejde med de nærliggende institutioner – f. eks. ved et besøg af Fodboldkaravanen (Øens Hold) i forbilledligt samarbejde med Nordagerskolen. Et besøg der helt konkret mundede ud i, at mere 150 seks-ti årige børn fik sig en herlig fodboldoplevelse.

Ringe Boldklub har startet pigefodbold og regner med i de kommende år at forstærke denne indsats med de yngste pigeårgange.

Klubben er også valgt som Årets Børneklub på grund af sine mange arrangementer for børn: DBU’s Fodboldskole, besøg af DBUs Pigeraket, McDonald’s Cup, stævner for U 12- og U 17-spillere fra hele landet og kommune-mesterskabet i indefodbold.

Ringe Boldklub havde – ifølge DBU - fremsendt en meget veldokumenteret og gennemarbejdet ansøgning. Og børnegruppen lagde især mærke til følgende formulering

 ”Det handler ikke så meget om sportslig succes. Målet er ført og fremmest masser af aktivitet. I skal bedømme os på alt det vi har sat i gang – og alt det vi gerne vil”

Ringe Boldklub * Floravej 17C * 5750 Ringe * info@rb27.dk